onsdag den 2. maj 2012

Jeg er ikke blevet væk

Jeg er bare ude i kolonihaven. Og jeg nyder det. Det hårde arbejde, de mange tunge løft, de uendelige mængder ukrudt og projekter der syntes uoverskuelige. Men vi er startet med nogle gode ting. Drivhuset er i fuld gang, ét af de 4 højbede har fået fjernet ukrudt og fået ny lækker plantejord, skuret/toilettet får lagt nyt gulv og bliver ryddet op. Og så bliver der fejet fliser, flyttet rundt på ting, klippet stauder ned, dræbt mælkebøtter (selvom jeg egentlig synes de gule blomster er ret fine) og sidst men ikke mindst, bliver der lagt planer for fremtidige projekter.
Igår købte vi et splinternyt campingtoilet, så nu er det snart slut med at forsøge at dehydrere mig selv, eller i allersidste udvej, smugtisse i en spand.


9 kommentarer:

  1. Er det disse små blå du ikke kender navnet på? I så fald har vi dem også i kolonihaven på Amager. Der går de under navnet "Blå drenge". Det var "morfars" (ikke min morfars) yndlingsblomst og pryder alle kroge hos os. Desværre gjorde en hurtig google søgning det klart, at der vidst er mange forskellige blomster, der er kendt under samme navn.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...