søndag den 23. oktober 2011

Nye loppefund

Så har jeg igen været heldig hos min lokale genbrug. Jeg er altid så glad, når andre har kasseret noget som jeg hurtigt kommer til at elske.

To småbitte krydderikrukker fra Erik Kold og en snackskål af mærket Colditz.



lørdag den 22. oktober 2011

Kommode make-over

Efter at have købt nye malingforsyninger igår, måtte jeg et smut forbi kolonihaven, for der stod en lille trist afsyret kommode, som trængte til en overhaling. Jeg valgte at tage den med hjem i stuen, for det er lidt nemmere at være i nærheden når man maler med orange, for der skal sagerne have mange lag.




Indtil videre har kommoden fået 4 lag, og skuffernes forside skal lige have én gang mere før jeg er helt tilfreds, men her har I det foreløbige resultat. Jeg er selv godt tilfreds. Kommoden skal indeholde stearinlys, viskestykker og kortspil når den kommer på plads i kolonihaven.

fredag den 21. oktober 2011

Et helt utroligt kup

Igår var jeg med manden min på vej til kolonihaven, og vi havde lånt en bil fordi vi skulle bruge en trailer. På vejen dertil kommer vi forbi en malerforretning med masser af udsalgsskilte. Jeg mangler altid farverig maling til møbelprojekter, så vi svingede ind forbi for at se om der var gode sager imellem.
Der var skam masser af billig træmaling i fine farver, og jeg købte orange, koboltblå, turkis og lilla for kun 90 kr. Men! Det var slet ikke det bedste af det hele. For butikken havde ophørsudsalg og jeg var fræk nok til at spørge om jeg måtte købe en tapetprøvebog. Og det måtte jeg godt. På hylden med bøger gemte sig en Pip tapetprøvebog - og jeg måtte slippe hele 60 kr for den.





Og her et kig på de super friske farver til kommende projekter.

onsdag den 19. oktober 2011

Nyt liv til gammelt chatol








På dba.dk faldt jeg for nylig over det skønneste lille chatol til min entre. I Colorama i Aarhus fik jeg købt masser af malegrej og en skøn turkisgrøn farve. Jeg har også malet alle skufferne indeni og de små runde greb er købt i Krukkerne i Aarhus.

Jeg glemte selvfølgelig at tage "før" billeder, men jeg har et billede af siden af chatollet. Så kan I lige se hvad jeg var oppe imod.

Katrine

tirsdag den 18. oktober 2011

Make-over sengebord

For et lille stykke tid siden følte jeg mig inspireret af alle de flotte møbel make-overs jeg ser i Blogland. Så jeg kastede mig straks over mit lille sengebordsmøbel, en lille bøtte gul maling og en rulle pip tapet og her er resultatet.


mandag den 17. oktober 2011

Solskinsweekend

Weekenden har budt på arbejde med huset i kolonihaven og fødselsdag ved kusiner i Silkeborg. Masser af lækker mad og solskin.
Kolonihavehuset har fået ny bagbeklædning og ny rød maling. Og dør og vinduer er blevet malet. Dejligt med lidt resultater sent på sæsonen.







lørdag den 15. oktober 2011

Vinderen af give away

Jeg har nu udtrukket vinderen af min første give away, og hold op hvor har der været stor opbakning!!!!
Imponerende, og det forpligter selvfølgelig. Meget mere nyt og spændende fra min side fremover.
Og vinderen blev lod nr. 31, Anne som iøvrigt har en rigtig lækker blog. Send mig lige en mail med adresse og så kommer der en Anne Black vase og en overraskelse en af dagene.



Tusind tak for alle de mange kommentarer og til dem som har valgt at følge med fremover.

torsdag den 6. oktober 2011

Kronjyden fund

Jeg har været urimeligt heldig at finde 2 skønne (og billige) Kronjyden krydderikrukker i dag. Den ene fandt jeg godt nok på nettet forleden og uden låg, men jeg var heldig at den lokale loppebiks have 1 krydderibøtte og 1 ekstra låg. Haps, dem snupper jeg. De er begge to mørkerøde og disse hedder nelliker og kanel.

onsdag den 5. oktober 2011

Mestring af sylt

Jo jo. Det er rigtigt nok. Jeg har lige syltet. Og det er endda egen produktion af grøntsager (næsten, det er kolonihavenaboens).
Jeg har her til aften syltet nogle gode store squash i et mix af sennepsfrø og karry for syns skyld. Nu venter jeg bare på at de bliver kolde så jeg kan smage på sagerne. Hvem ved, måske bliver de gode.


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...