lørdag den 26. november 2011

Retro svigermor

Jamen jeg er simpelthen bare for heldig. Min svigermor har været på loftet og fundet nogle gamle Erik Kold plastbøtter frem, som min svigerfar havde dengang de flyttede sammen (for maaaange år siden).

De pynter nu i mit køkken. Og har nogle af jer nogensinde set en Erik Kold bøtte med det her flotte mønster????


fredag den 25. november 2011

Alle gode sager

Jeg ved ikke hvorfor men jeg slæber bare flere og flere ting med mig hjem, når jeg kommer rundt i Aalborg og tilfældigt rammer en genbrugsbutik.

De seneste par dage har jeg fundet nogle gode sager i de lokale + 1 fin skål i en sorteret retro tøjbutik som havde lidt småting også. Det Gyldne Dådyr i Aalborg er rigtig god til vintage/retro tøj i skrappe farver.

Se bare her.......



Den opmærksomme har nok lagt mærke til at den fine kagetallerken er magen til den mælkekande jeg fandt for en månedstid siden og viste her klik klik og så er jeg i øvrigt ret vild med dameplatten i grønne forårsfarver. Den og alle de andre ting skal pynte i kolonihaven til sommer.

God weekend

onsdag den 23. november 2011

Porcelæn er julens "sort"

Jeg har for længe siden forelsket mig i Anne Blacks fine porcelænsjulepynt og igår forsøgte jeg at gøre kunsten efter.
Lige rundt om hjørnet fra hvor jeg bor, ligger der et kulturhus med værksteder hvor man f.eks. kan lave keramik. Min veninde og jeg hyggede os med stedets vegetariske buffet og her er resultatet af vores 2,5 kg lerklump.



Senere skal sagerne glaseres med hvid, mintgrøn og lyseblå glasur og julepynten skal have forskelligfarvet snor. Fortsættelse følger.........

torsdag den 17. november 2011

Loppefund fra Amsterdam

For 4-5 år siden var jeg med min familie på en virkelig skøn storbysommerferie i Amsterdam, og jeg kom tilfældigt forbi et gademarked hvor jeg faldt over denne fantastiske gamle hollandske kaffekværn. Den har fulgt mig siden. Den hænger i vores køkken og den virker faktisk. Der er ikke noget indre rust og så synes jeg kaffeopsamleren i glas er noget så fin.


tirsdag den 15. november 2011

Opfølgning som lovet

For et par måneder siden viste jeg et loppefund frem her (klik klik) og nu er der kommet en opfølgning. Min søde mormor har syet et rigtig fint betræk til teaktræ stolen, og den står nu og pryder i hjørnet af soveværelset og bliver til dagligt kaldt "tage-strømper-på-stolen". Jeg synes selv den er blevet ret fin.



mandag den 14. november 2011

Krydderihylden

Kender I de der klassiske kedelige køkkener med krydderihylde over emhætten? Jeg synes selv det er lidt gammeldags, men når man har mange fine ting, så kan det jo faktisk være en lille udstilling af yndlingsbøtter og egentlig også meget praktisk til alle hverdagskrydderierne.


Her et lille kig til min krydderihylde:

lørdag den 12. november 2011

Lørdagsbagning

Dagen i dag er indtil videre gået med bagning af pølsehorn og pizzasnegle til min kærestes mange madpakker. Da jeg først kom igang blev det til 5 plader af de forskellige slags, og jeg har snedigt nok sneget 50% fuldkornsmel ind i dejen og det opdager han nok ikke.

                            (Hvor er det fedt at lave store portioner og spare penge på madbudgettet i en hel måned)

onsdag den 9. november 2011

Mit første forsøg

Forlede imponerede min kæreste mig med to splinternye uprøvede retter i hans repetoire, nemlig svamperisotto og bagt søtunge.

Og nu er jeg blevet hooked på det der risotto, så da jeg var alene hjemme mandag aften, så prøvede jeg selv kræfter med de små hvide ris og parmesanen. Og selvom jeg ikke synes det er en køn ret, så smager det dælme godt. I skal alligevel få lov at se et par billeder.



tirsdag den 8. november 2011

Kort efter vi flyttede til Aalborg, faldt jeg over en skøn skøn butik, som istandsætter genbrugsmøbler og finder fine fund rundt omkring. By Frank i en sidegade til banegården, bugner af sjove sager, og jeg købte i august et downtown.dk tilgodebevis til butikken for 150, dvs. jeg havde 300 kr. at handle for.

I dag har jeg så været forbi og sikke nogle fund jeg har fået med hjem.

2 forskellige str. gamle orange Rösti skåle
Mørketurkis stentøjsfad, som jeg har sat hvide bloklys på
Kridhvid vase med de fineste brune retroblomster på. Jeg har tænkt mig at der skal grene i på et tidspunkt.
Brun stentøjsvase med riller og blomster, som skal spraymales i en rap farve.
Mintgrønt æggeur i gammelt jern og en skinger ringetone 





mandag den 7. november 2011

Skønne fund

Jeg har gjort mig nogle ret lækre dåse-fund, da jeg var på weekend i det fynske hos mine forældre. Mor, mormor og jeg tog lørdag på genbrugstur. De bedste fund fandt vi dog ved et tilfælde. Vi kørte rundt ude på landet, kom til en rundkørsel hvor der stod et hjemmelavet skilt med teksten "antik, retro og lopper". Den bedste slags skilt, hvis du spørger mig. Der fandt jeg de to Ira dåser, som jeg i forvejen har 3 bittesmå af, som er til krydderi. Desuden var gården, hvor skiltet hørte til, propfuldt af retrostof og vattæpper til bare 100 kr for et dynebetræk og 175 for vattæppe. Det har jeg nu ønsket mig i julegave.

Ira dåserne af Anita Wangel kostede kun 70 kr for de to og Ira dåsen af Ethel von Horn kostede  omkring 20 kr (den er fra weekenden i Lønstrup)
Mælkekanden skal bo i kolonihaven.


søndag den 6. november 2011

Den pokkers travlhed

Jeg har godt nok ikke været god til at holde bloggen opdateret med alle de ting der sker. Men det synes jeg nu alligevel er positivt, for det har simpelthen været nogle skønne uger med masser af oplevelser med gode venner, fund, lækker mad og tid med min kæreste.

De næste par dage viser jeg ugens fund frem, men først lige et par billeder fra sommerhus turen i Lønstrup forrige weekend.




Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...