søndag den 23. september 2012

Vinterhi



Måske er det årstiden, måske er det studiet eller måske er det bare en nødvendighed. Jeg er løbet ind i en mur af manglende lyst til at dele ud. Tiden til at lave kreative indslag i min hverdag, er blevet erstattet af selvvalgt fokus på studie, og de mange forpligtelser der automatisk hører med. Samtidig vil jeg utrolig gerne have tid til at gå på loppejagt, lave make-overs af vores ting, løbe ture, danse hele natten og være i nuet. Bloggen er begyndt at føles som en sur pligt, der skal vedligeholdes af de forkerte årsager. Som sagt, måske er det årstiden og udsigten til en lang vinter uden hyggelige indslag fra kolonihaven. Jeg har lyst til at hive stikket ud for en tid, så bloggen her går i vinterhi, og vender muligvis tilbage på et senere tidspunkt, når kreativiteten og tiden passer bedre. Tak fordi I har fulgt med og kommenteret og spurgt og rådet gennem det sidste års tid. Jeg vil fortsat følge med i de mange blogs jeg fast læser i blogland, for jeg kan ikke undvære inspirationen, trods jeg ikke har tid til selv at være aktiv.

Mange hilsner fra
Katrine
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...