mandag den 30. april 2012

Såååååmmer, sommer og sol

Har tilbragt dagen i kolonihaven, i superlækkert solskinsvejr og med hårdt arbejde. I morgen er der havetjek i haven, dvs. at alle hække skal renses for ukrudt. Jeg gætter på vi har omkring 100+ meter hæk, så det er ikke noget der overstås på en time. Men i bragende solskin så går det jo meget nemt, og jeg er da også blevet rød på både næse, øre og arme. Sådan går det altid for en blegfis som mig.
Jeg fik også plantet alle mine forspiringer ud i drivhuset, så nu krydser jeg fingre for at der ikke kommer frost resten af foråret. Og så har vi gjort bedet foran huset fint med dækbark og potter. Der blev også tid til hummus madder og masser af pauser.....

Tirsdag plyndrer min kæreste og jeg Bauhaus, for nu skal kolonihaven dælme vide at det blevet sommer.  Jeg kan næsten ikke vente.






søndag den 29. april 2012

Årets første høst

Endelig giver kolonihaven afkast og hvor er det skønt at kunne hjembringe noget man selv (næsten) har været med til at skabe. Og så svært er det jo altså heller ikke at puste blomsterløg i jord og vente til sol og regn gør sit arbejde.

Det var i øvrigt et skønt syn at se haven fyldt med blomstrende blomsterløg. Tulipaner i massevis der bare mangler den sidste sol før de springer ud, hyacinter, påskeliljer og nogle små blå som jeg ikke kender navnet på. Jeg fik høstet et par buketter med hjem. I næste uge skal vi være i kolonihaven en hel masse, så jeg håber bestemt vi kan blive selvforsynende (når det kommer til blomster altså)


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...