onsdag den 29. februar 2012

Secondhand Bazar i Århus på lørdag

På lørdag står jeg i Stakladen på Århus Universitet, sammen med en modeblogger, for det er tid til Secondhand Bazar. Det er gratis at komme ind og der er 25 stande spækket med lækkert aflagt tøj og accessories. Meget af det jeg har med er designermærker som Bruuns Bazar, Stella Nova, Hugo Boss, Malene Birger, Rützou og Nümph - helt ubrugt og har stadig mærker på (var der nogen der sagde Anonyme Impulsshoppere????), og priserne er slet ikke høje.

Så hvis du alligevel ikke har planer, så er det på lørdag fra kl 12-16 i Stakladen, Nordre Ringgade 3, bygning 1423.



(og hvis du kommer forbi, så sig lige hej)



Weekend mande-mad

I weekenden havde vi besøg af min kærestes to brødre, og det blev fejret med mandemad, bordfodbold, pool, bowling og bytur.

Her er aftenens mad-indslag, tilberedt af kæresten.

Indbagt svinemørbrad med svampe, bacon og friskost (kvinden fik laks m. champignoner)
Broccolisalat (det er nemlig en meget mandig salat, blev der sagt)
Flødebagte rodfrugter

Crêpe Suzette - flamberet i cointreu og rom, m. vanilleis.







tirsdag den 28. februar 2012

Til alle jer med små børn, niecer eller samlertrang

Ham der Søren, som er den nye skattejæger på DR1 programmet "Skattejægerne", han har lige postet et indlæg på sin facebook side, og han proklamerer at han har fået fat i en ordentlig omgang Hukit børnestole og borde. En gammel børnehave har fået tømt deres loftrum, så nu kan stolene købes i hans forretning på Nørrebro for 300,- pr. stk.

Det er hos Quriosa, Rantzausgade 33, 2200 København N og jeg er psyko-misundelig på alle jer der bor derovre.

Farver og former og festlighed

Rundt om hjørnet ligger to små forretninger fyldt med farver. De har bare alt indenfor glad indretning og jeg synes de er modige. Der er mange ting som jeg bare er nødt til at have og de forhandler bl.a. de skønne Duck/Duckling af Hans Bølling som står meget højt på min ønskeseddel. Nu må vi se, for lige om lidt vælter det jo ind med feriepenge (som om).

Lidt billedspam fra gårsdagens besøg hos Kalejdoskop og Kalejdoskop by Hand.


















mandag den 27. februar 2012

En stime af manglende kreativitet

Jeg er hårdt ramt af manglen på kreativitet. Den altoverskyggende krea-killer er mine matematiktimer. 3 gange om ugen stjæler de al min lyst til at leve lave noget, og selvom jeg lige har haft en uges vinterferie, så er morgenens timer allerede ved at have sat sine spor. Det er ikke lærerens skyld, eller de 18årige matematikkollegers, det er kun min egen. Jeg må være et medicinsk mysterium, da jeg simpelthen ikke kan forstå noget som helst af det manden ved tavlen siger. Men jeg skal. For ellers kan jeg ikke komme ind på mit drømmestudie til sommer. Men det er lidt hårdt. Og det er hårdt ikke at trøste shoppe/snacke når dagen er slut 11.45.
Der er laaaaaang tid til juni.



fredag den 24. februar 2012

Kronjyden til salg

Public service til Blogland.

Jeg har en lyserød vanille Kronjyden krydderikrukke til salg på qxl. Den har en hårfin rids på den ene side, men det er op til jer derude om I kan leve med det.

I kan finde den her Kronjyden på qxl


torsdag den 23. februar 2012

At være systematiker

Jeg er typen der laver lister over hvad som helst. Kunne aldrig finde på at have rengøringsdag uden at skrive alle opgaverne op på udførlige lister, så de én for én kan vinges af. Laver også gerne lister til andre (min kæreste er ikke fan) og jeg forsøger altid at have mine lister liggende i ordnede bunker. Ja ja, det tangerer lidt OCD, men hva' faaaen. Det skader vel ikke at have lidt ordenssans. 
Seneste skud på stammen over smarte lister, er listen over al indhold i vores minifryser. Det er nemlig sådan at husholdningsbudgettet aldrig holder, så nu forsøger jeg mig med at få tømt fryseren for alskens rester og lækkerier. Den absurd lille fryser viste sig at indeholde enorme mængder kød (jeg spiser ikke kød, og min kæreste spiser kun kød), så først og fremmest skal alt dette udryddes over de næste par uger. 

Så nu må jeg igennem de farverige opskriftsbøger og se om andebryst, fiskefond og frosne ribs kan kombineres på en eller anden måde.




onsdag den 22. februar 2012

Alle gode gaver....

..... de kommer fra mit yndlingsblad, Boligliv. Modsat Boligmagasinet, så synes jeg Boligliv er mere jordnært og hverdagsaktuelt. Der er skønne diy's og der er forholdsvis billige indretningsmuligheder. Og så er kombinationen af opskrifter, gør-det-selv, tendenser og nyheder bare rigtig fedt. Og så er de sku heller ikke så bange for at bruge farver, dem der inde ved Boligliv.
Og jeg kan da godt se at det virker som en fuldfed reklame for bladet, og det er det også, men jeg har dælme selv fundet på det. For forleden modtog jeg min abonnementsgave, og det var 3 skønne Casalinga skåle, og jeg vil gerne give andre idéen til at få fat i nogle über skønne (og nærmest gratis) skåle.

Se hvor de pynter.




tirsdag den 21. februar 2012

Regnorm

Fint. FINT! Jeg har ingen ryggrad. Det må jeg jo så indrømme endnu. Det var også bare ligesom om at det der selvindførte købestop bare havde en fuldstændig modsat effekt. Omvendt psykologi og alt det der.
Nå, men det er resulteret i en nyindkøbt Cathrineholm Lotus lågkrukke og jeg er bare helt tosset med den. Den indeholder nu al min yndlingste, og jeg synes faktisk jeg har fortjent den, for jeg har bare hamret til den nede i Fitnessworld i mange dage i træk nu.

Og så var jeg tilfældigvis forbi Madame Butterfly i Borggade hvor jeg byttede mit Bangholm fund til en ny rød carry Kronjyde krukke, og det er jeg godt tilfreds med, for det der Bangholm, det er altså ikke lige mig alligevel.

Men nu er det altså også slut med det der køberi.







søndag den 19. februar 2012

Man må godt drømme

Jeg drømmer om eventyrligt porcelæn fra Pi Bjørg. Indtil videre er jeg indehaver af koralfarvede fluesvampe ophæng, men jeg synes lidt de der kopper og græsstykker er skønne. Jeg har savlet over dem i 1+1 Textil i Århus nogle gange nu, senest igår, men jeg har jo selvindført købestop, så det må vente til april.


fredag den 17. februar 2012

Dankort eden (tiltrængt)

Jeg sværger på mine kæreste yndlingsfund, at jeg i resten af februar og hele marts, ikke må svinge dankortet (og alt andet der minder om) efter loppefund, tøj, sko, take-out, skønhedsprodukter, hobbysager eller retrovarer.

Egenkapitalen har kunnet mærke at jeg har været utrolig heldig at finde nogle sjældne loppefund den seneste tid, men nu holder jeg halvanden måneds pause. Værre blev det da jeg uploadede mine transaktioner i netbank på spiir.dk, for så var det lige pludseligt endnu mere synligt. Spiir er forresten helt gratis og supernemt at bruge.



torsdag den 16. februar 2012

Farverig skønhed

Jeg faldt for en multifarvet lang strikcardigan fra Minus ovre hos Julie for et stykke tid siden. Jeg har ledt og ledt på nettet for at finde den fra ny, men det har vist sig at være helt umuligt, da den er fra en tidligere sæson. Men så var det at den lige var til salg på Trendsales. Haps, og nu er den min.


(billedet er lånt af sælger)

onsdag den 15. februar 2012

Pyntesyge

Jeg er ret vild med mine smykkeæsker og mit smykketræ. Det pynter på kommoden i soveværelset, og snart skal jeg finde en ny plads til det, for kommoden bliver skiftet ud med et skab.
Den store smykkeæske fra House Doctor er købt i Matas for 56 kr. efter kraftig inspiration fra Anna Weinreich.





tirsdag den 14. februar 2012

Farmors kælder

Min farmor har tre kælderrum fyldt med gode sager, og fornylig satte farmor sig for at skære ned, og afvikle det ene af rummene. Og så var det jo at jeg fik en mms fra min faster, med et billede af disse lækre Colditz kopper+underkopper, og faster spurgte om det ikke var noget jeg var interesseret i?
Og jo det var jeg jo. Meget endda - og så var der faktisk 10 sæt. Fedt. Nu har mine forældre været på besøg, så de har byttet plads med det tyske musselmalet.

Skønt at være i familie med en samler.















mandag den 13. februar 2012

Kom sol kom sommer

Ja, jeg synes altså jeg er ved at få nok af kuldegrader og gråvejr.


søndag den 12. februar 2012

Cirkus og cellofan

Det obligatoriske ugentlige besøg i Søstrene Grene resulterede forleden i nogle ret skønne cirkus klistermærker til 5-6 kr og en pakke af de store cellofanposer. Jeg ved ikke lige helt hvad jeg skal bruge de poser til, men jeg har på fornemmelsen at de hurtigt ville forsvinde fra butikkerne, og der er jo ingen grund til at udfordre skæbnen hvis jeg en dag stod og skulle mangle cellofanposer helt vildt. (ja ja, det er nærmest en afhængighed, I know)



lørdag den 11. februar 2012

Fredagsfund

Fredag eftermiddag gik med genbrugsbesøg sammen med en anden blogger, og det var en rimelig sløj omgang. Aalborg midtby har ikke så mange genbrug'er, kun en 5 stykker, og jeg synes ikke de er helt kanon, men to steder var vi heldige.

Kathrine fandt en minibrødkasse som skal forvandles med hjælp fra maling og tapet, og jeg fandt en Erik Kold bøtte med gult låg, som skal bruges i kreaskabet, og en ret retro fonduegryde. Ikke fordi jeg synes fondue er ret fedt, men fordi min kæreste synes det, og hans industri look fonduegryde har hjemsøgt vores køkkenskabe alt alt for længe. Nu har han en pimpet version i stedet for. Og han tilgiver mig nok for blomsterne en eller anden dag. 5 kr for bøtten og 35 kr for fonduegryden.



fredag den 10. februar 2012

Cirkler

Jeg har for et par uger siden bestilt en lille portion runde stickers på Etsy, men de forsvinder utroligt hurtigt, så nu har jeg haft fat i sælgeren igen og bestilt en ordentlig omgang. Og så faldt jeg også nogle neon pink ministjerner, og dem må jeg lige se hvordan fungerer i virkeligheden.

Billederne er lånt af Melissa, der har ret lækker shop på Etsy, for jeg kan simpelthen ikke vente på at sagerne kommer fra USA.



Jeg har brugt nogle af de første stickers på gaveindpakning og det synes jeg fungerer ret godt.


torsdag den 9. februar 2012

Lisbeth Dahl økoserie

Inde på gosave.dk kan man idag få et værdibevis på 300 kr til Lisbeth Dahls webshop for kun 150 kr. Og nu er det jo sådan at jeg er ret vild med med hendes økologiske hudplejeserie, så vupti, jeg fik lige fyldt lageret op til halv pris. Tilbuddet starter idag, så du kan jo lige klikke forbi hvis du også er glad for økologiske skønhedsprodukter.


Link til GoSave.dk

Stoffer skal der til

På Etsy er jeg så småt begyndt at få endnu en afhængighed - stoffer i skønne farver. Jeg har fået et par pakker ind ad døren i ugens løb, så nu er stofhylderne fyldt godt op. Jeg er bare ikke så modig i mængderne, for jeg kan jo faktisk ikke rigtig sy endnu. Jeg har bare så mange idéer til hvad det skal bruges til, så nu fylder jeg lige op på hylderne, og så engang må jeg starte symaskinen og finde på noget.





Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...